BEVÆGELSESPARKEN
Grundtanken bag bevægelsesparken i Aalestrup er at skabe en bevægelsespark med fokus på børn, unge og voksnes lyst til at udfordre sig selv fysisk i utraditionelle og smukke omgivelser. Der er ikke tale om endnu en masseproduceret legeplads i et parkanlæg – faktisk nærmere det stik modsatte! Bevægelsesparken adskiller sig væsentlig fra andre større aktivitetsparker – her er tale om et kreativt hjørne, hvor de selvorganiserede udøvere har frit spil. Stedet falder fint i tråd med det sundhedsfremmede og forebyggende arbejde, der allerede er i gang i Vesthimmerland. Aalestrup nyder med bevægelsesparken godt af et sted, der kan stimulere til fysisk udfoldelse – et sted, der rummer bredt og udfordrer bredt, – et sted for alle børn, unge og voksne. Her er plads til både sjov og leg, udendørs fitness og ekstremsport. Besøg bevægelsesparken i Aalestrup – og tag hele familien med. Her kan i få en sjov og udbytterig dag sammen, og trænger I til et lille hvil kan i for eksempel spise Jeres madpakker i Bevægelseshuset. Bevægelsesparken er et godt sted at møde nye legekammerater såvel som sportsinteresserede.
Faciliteter
Bevægelsesparken byder på leg for alle aldre. Legepladsen er opdelt i tre områder. Madpakkehuset inklusive toiletfaciliteter er åbent fra 1. april til 31. oktober. Toilettet i Rosenparken kan benyttes hele året.
HAR DU RIS ELLER ROS, KOMMENTARER ELLER IDEER TIL BEVÆGELSESPARKEN, ER DU VELKOMMEN ER DU VELKOMMEN TIL AT SKRIVE TIL VESTHIMMERLANDS KOMMUNE HER.
Mail: sikkerpost@vesthimmerland.dk
Telefon: 9966 7000
Åbningstider
Mandag: 10.00 – 15.00
Tirsdag: 10.00 – 15.00
Onsdag: 10.00 – 15.00
Torsdag: 10.00 – 17.00
Fredag: 10.00 – 12.30